45ting

45ting er inspireret af 23ting. Bloggen er en metablog for eksperimenter med og reflektioner over web 2.0 i en række efteruddannelseskurser v. Hanne Søgaard på University College Syddanmark (UC Syd):
- Skolebib.udd. (ugerne 37-44, 2009)
- Dansk it (uge 10 2009)
- Praktisk mediearbejde for skolebibliotekarer (uge 41 2008 og uge 41 2007), hvor kursisterne også oprettede egne blogs - du finder et link til disse under deltagere 08 og 07

fredag den 12. oktober 2007

Uge 41: En øjenåbner

Ugen har været noget af en øjenåbner. Det har været utrolig godt at se og arbejde med nogle af de mange muligheder web 2.0 giver i undervisningen - og også i "privaten". Denne nybegynder har fået et godt og kærligt spark til at komme videre på. Mange ting virker stadig noget uoverskuelige , men lysten til at blive en mere aktiv borger i web 2.0-universet er der. Jeg mangler måske lige et par og tyve bogstaver i det digitale alfabet for at kunne indløse billet til "blog-vognen". Er der nogen, der ved hvor endestationen ligger?

Etiketter: ,

Web 2.0

Mandag den 8.10.07 mødte jeg som et ubeskrevet blad i forhold til Web 2.0. Fredag den 12.10.07 går jeg hjem fra et godt og inspirerende kursus. Jeg går hjem som en bog med noter på flere blade. Noterne giver lyst og mod til at arbejde videre med Web 2.0. Jeg tror nemlig, jeg ved hvad det drejer sig om nu.

Etiketter: ,

Blogstop!

Jeg har nu nået et punkt, hvor jeg ikke længere kan rumme mere, måske er det fordi efterårsferien nærmer sig, eller også er det bare fordi alle de mange nye begreber skal lagre sig.
Kurset har været suverænt. Jeg har fået en viden omkring denne teknologi, der var ukendt land for mig for 5 dage siden.
Det har været utrolig godt, at der har været en hel uge afsat til at arbejde med dette område, da jeg så er kommet så langt ind i arbejdet med web 2.0, at der nu er en vis chance for, at jeg kan huske det, når jeg selv skal igang efter "ledningen" er klippet over til min Hotline...

Etiketter: ,

Tak for kurset, Hanne

Det har været et meget udbytterigt kursus! Allerede i mandags åbnede sig en ny verden for mig. Nu har jeg lært at bruge de fleste af de begreber, der i mandags var sort snak for mig. Jeg vil tage den nye viden med mig hjem til skolen og bruge den i mit arbejde som skolebibliotekar.

Etiketter: , ,

En lille video om web 2.0


Jeg fandt denne video på youtube, jeg synes der er nogle gode sammenligninger mellem "gammel" web 1 teknologi (f.eks. hjemmesider der er mere statiske)og web 2.0 teknologi (bl.a. flickr der er dynamisk).

Etiketter: ,

En uge med hovedet på "bloggen"

Jeg har nu arbejdet på min blog i en uge. Det er blevet en blog, der er præget af en usikkerhed og manglende focus. Det er blevet en blog, hvor jeg i starten ikke var målretttet og måske meget i tvivl om, hvad det egentlig vil sige at arbejde så offentligt. Jeg er nok tilbøjelig til at være lidt lukket omkring mit arbejde på computeren, og har ikke tænkt det ind i et socialt projekt. Hvorfor skal andre ind og kommentere mit arbejde? Det har været rigtig godt at tænke i det perspektiv, at andre kan komme ind og kommentere, og at jeg kan bruge det konstruktivt.

Min første tanke var, at min blog skulle være indbydende med en masse illustrationer. Når jeg kigger ind i andre blogs, kan jeg se, at det ikke er alle, der tænker sådan. Tjek lige ham Anders her. Han går da ikke meget op i layout. Det "kønne" ansigt har han nok ikke fundet på Flickr.

Så kan jeg jo spørge mig selv, om jeg er tilfreds med min blog? Selve bloggen er jeg ikke tilfreds med, men det at arbejde med de forskellige metoder har været givende. Når jeg næste gang vil lave en blog, har jeg et helt andet udgangspunkt og vil arbejde mere målrettet.

Etiketter: , ,

torsdag den 11. oktober 2007

At lave mosaikker

Jeg fandt nogle flotte fotos af træer på flickr, som jeg havde lyst til at lave en mosaik af. Det kan man gøre i Flickr toys

På CVU sønderjyllands Blackboard / Labs / Ikt kompetenceudvikling / Computerliteracy / Tastevejledninger / mappen Flickr findes en række hjælpepapirer i brugen af flickr.
Sådan kan et billede lavet i mosaik se ud.

Mosaik af træer
Originally uploaded by imlund

Etiketter: , ,

Digital forundringsside

Jeg sidder og arbejder med en digital forundringsside. Hvis det har interesse er adressen http://raritetskabinet.blogspot.com/ - Kit

BubbleShare: Share photos - Halloween contest

Etiketter: ,

Lyset slukkes

Ja, så brast mine forventninger til, hvad en blog kan bruges til. Jeg havde troet, at vi kunne bruge blogs til fælles projekter, indsamling af materialer heriblandt dokumenter osv.... men netop her er det at bloggen har sin begrænsning.
Man kan ikke vedlægge dokumenter i en blog.
Hvis man gerne vil gemme dokumenter på bloggen er den eneste mulighed at gemme dokumentet et åbent sted på nettet, og sætte et link hertil på min blog.
ØV!
Måske skulle man lave en hjemmeside i stedet?

Etiketter:

Ham her kan jeg godt lide.....


Jeg er ret glad for Wile.E.Coyote. Han kan ikke stoppes....efter tusindvis af nederlag, fald, sprængninger og seriøse tæsk fortsætter han ufortrødent mod det himmelske mål - at få fat i roadrunner. Nogle gange er han dog stærkt presset - ligesom folk på skolebiblioteket....

Etiketter:

Kvaliteten ved web2.0....

Og hvor er det så lige kvaliteten i web2.0 ligger i forhold til den traditionelle webtænkning? Efter min mening er det selve naturen i teknologien der er hele forskellen.
- Web2.0 teknologi er offentligt, socialt, dynamisk, antistatisk og måske lidt autonomisk. - Det er teknologi der fokuserer på at skabe netværk, man inviterer verden indenfor.
- Det er socialt software hvor udgangspunktet er at man ønsker interaktion og respons.
- brugerne genererer indholdet. Det har ingen værdi uden at andre er med.
- Web 2.0 er gratis at bruge, alle kan deltage (flikr, blogspot, youtube osv.)

Farer og faldgruber:
Med disse muligheder følger også et mærkbart etisk og moralsk ansvar. Når man på 5 minutter kan publicere videoer fra mobiltelefonen eller tage 34 billeder og publicere til alverden i flikr er man nødt til at have moralen i orden. Dermed forstår jeg opgaven i folkeskolen således at der her skal bruges mange ressourcer på at uddanne - og danne - eleverne i webetik, webjura osv.

Lidt frækt er naturen i Web2.0 den 4. kulturteknik. Og så er der jo også raketten, se http://da.wikipedia.org/wiki/Web_2.0

Etiketter:

Web 2.0 - et socialt medie

Hvad er en weblog?
Det er en dagbog, hvor andre kan skrive i. Det kan både være en personlig og en privat. Ideen med bloggen bortfalder dog, hvis man vælger at gøre den privat.
Det minder om en hjemmeside. På almindelige hjemmesider er det envejskommunikation.
Hjemmesiden er mere statisk. I Webloggen er indlæggene sat op i datoer ligesom i dagbogen.

Hvorfor hører den under web 2.0?
Den er social. Vi vil gerne dele vores mening med andre.
Der er link ud til mange andre steder. Der findes grafiske illustrationer over web 2.0. Her er en af de utallige illustrationer der er lavet



Billedet er lånt fra en anden blog af Andreas Ekman, der også skriver om web 2.0
Det der er karakteristisk er, at der er andre der deltager i ens blog.

Det er social networking. Man hænger sammen med andre. Her er der hele tiden noget, der bliver genereret.
Hele ideen med en blog er, at vi igennem bloggen kan kommunikere med hele verden. Vi har mulighed for at få kommentarer til vores blog, og kan gå i dialog med offentligheden. Hvis man ikke ønsker denne kommunikation, ville det være mere relevant, at lave en hjemmeside. Med Web 2.0 - åbner man sig op og spreder sig ud.
Hvis man anvender det sammen med eleverne, er det vigtigt at opdrage dem til, hvad vi kan tillade os, at lægge ud på nettet. Vi skal her ind og tale etik og copyright med eleverne.

Vi har prøvet at lægge mange ting ind. Bl. a. Flickr og youTub: Man kan skabe fællesskaber. Man kan samle sig med andre, der evt. har lagt lignende billeder eller klip ind.
Vi har også lavet rss feed: En service, der f.eks giver mulighed for at abonnere på aktuelle nyhedsoversigter og lignende et eller flere sites gennem en rss news reader.

Etiketter: ,

Web 2.0, en naturlig del af hverdagen?




Web 2.0 teknologi, URL, RSS feeds, weblogs -ordene fløj rundt i luften i middagspausen på vores anden dag i projektugen, komisk ja, vi kom i hvert fald til at grine ret meget alle sammen, nok er det også tragisk, at det i den grad er en ny verden, der er ubekendt for mange af os, men ikke desto mindre illustrerer det meget godt, den frustration vi befandt os midt i, i mødet med en "ny verden". En verden i Cyberspace, som ikke er en anden verden, men en del af vores, da vi ikke kan undvære den kva vores arbejde, hvor vi dagligt har kontakt til unge mennesker, og derfor er nødt til at sætte os ind i, hvad de bruger deres tid på, og også være foregangsmand/kvinde for dem og vise dem, hvordan man agerer i det offentlige rum og hjælpe dem med at opstille spilleregler for, hvad man gør, og hvad man ikke gør disse steder. Mange af dem er "autodidakte" og deres forældre er i manges tilfælde ude på sidelinien, hvad angår regler og estetik. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi sætter os ind i bl.a web 2.0 teknologien. I den forbindelse "faldt" jeg over en artikel bragt i Jyllandaposten, der meget godt beskriver, hvad
social branding er, og hvilke dilemmaer det sætter os i, (hvis linket ikke duer kan artiklen findes i Infomedia ved søgning på "social branding" 11.10.07)
Hvad kan vi så som undervisere bruge denne teknologi til? I min undervisningshverdag, vil jeg synes det er oplagt at oprette en weblog i forbindelse med et projekt, hvor eleverne kan dele deres viden og få svar på deres problemstillinger, ligesom de også kan kommunikere med deres undervisere på en hurtig og overskuelig måde. Der er naturligvis mange andre måder, hvorpå disse teknologier kan anvendes i undervisningen; jeg er bare ikke kommet længere endnu....

Etiketter: ,

Lidt om hvad en weblog egentlig er

Hvad er en weblog?
En logbog der ligger på web'en. Dagbog (sidste indlæg ligger øverst). Der kommer hele tiden nyt. En løbende proces der ikke er afsluttet. Dynamisk. (En hjemmeside er mere statisk). Webloggen er offentlig.
Web 2.0: Socialt. Web 2.0 er en mulighed for at skabe netværk. Man vil gerne dele sin viden, og man vil gerne have, at andre forholder sig til indholdet i ens weblog. Bl.a. kommentere og få kommentarer. Der kan være masser af links til andre "steder".
Brugerne: Det, man laver, har ikke værdi, hvis ikke andre er med. Man "hænger sammen" med andre, og brugerne bestemmer, hvad der skal være indholdet. Man sætter etiketter på sine ting/indlæg, så andre let kan finde ind til dem.
Etik: Hvis man vil bruge weblogs sammen med elever, kræver det at man sammen med dem tager en diskussion om, hvad man kan læggeud i det offentlige rum. Også vigtigt at de/vi forstår, at webloggen ikke bør bruges til at sende "almindelige" e-mails.
Flickr og YouTube: Karakteristisk: Det er fællesskaber. Man kan f.eks. lave grupper med nogen, man ikke kender. Man kan også vælge kontaktpersoner.
RSS FEED (Really Simple Syndication): Nyhedslæser. Der er mulighed for at abonnere på bestemte nyhedslæsere.
Ens nyhedslæsere skabes i Bloglines.

Etiketter: ,

Hvad er en blog? Hvad kan den bruges til?

Hvad er en weblog? Mandag morgen havde jeg dårlig nok hørt ordet!
Weblog=blog
Er en delvis "interaktiv hjemmeside". Dynamisk.En alm. hjemmeside er mere statiskDe hører ind under web 2.0 - teknologi.Ikke alene kan man selv være meget aktiv, men man kan blive en del af et netværk, der igen er en del af andre netværk.Et socialt netværk. Brugernes "hjemmesider", social dynamik. Idéen er, at enhver kan bidragemed indhold. Wikipedia er et eksempel på Web 2.0-teknologi.Læs mere i Wikipedia om Web 2.0!Noget om niveauer.
At der er etiketter på ens ting, så de kan findes af andre.
Man skal lære at tænke ud over gamle , velkendte teknologier.Når man opretter en blog, er man villig til at dele indholdet med andre.Det er hele bloggens idé!
Når man laver blogs med elever, kræver det, at man har styr på etikken!Hvad hører hjemme i det offentlige rum? - og hvad hører til privatsfæren og hvor foregår kommunikationen så? En blog skal ikke bruges som mailsystem!
På den anden side skal en blog ifølge definitonen heller ikke lukkes af for kommentarer.
Flickr og YouTube: fællesskaber
Rss = Feed = nyhedslæser/BloglinesFeedburner = oprettelse af en Feed

Etiketter: ,

onsdag den 10. oktober 2007

Slideshow integreret i blog

I dag ville jeg have et slideshow liggende på min blog, som viser forsiderne på Kenneth Bøgh Andersens bøger. Jeg lavede så, med hjælp fra Kit et på www.???hugelabs.com, men det slideshow var et man blev dirigeret hen til, og så skulle man så tilbage til bloggen. Så viste Hanne mig et andet program, der hedder www.bubbleshare.com.Med dette program er det muligt at lægge slideshowet ind i bloggen, så det kan afspilles uden at forlade bloggen. Det var lige det jeg havde brug for. Hvordan det virker kan I se på min blog:-))

Etiketter: , ,

Middelalder-blog til min skole


Knight's Spur
Originally uploaded by frielp


Wauuu.... nu kan jeg se lyset! Dette medie er genialt... tænk hvilke muligheder vi har. Jeg har netop oprettet en ny blog til mine kolleger derhjemme på skolen.
Vi skal lave et fælles Middelalder-projekt på mellemtrinnet i foråret 2008 og jeg her kan vi samle alle vore input, tanker og aftaler omkring det. Det er alletiders.
Besøg min blog på vedhæftede link.
http://middelal.blogspot.com/

Etiketter:

Test af logitechs quickcam


Til denne lille video er brugt logitechs quickcam sphere MP. Det kan bruges online, fx til skype, men også til at tage stillbilleder. Andre "nyttige" funktioner er bl.a. at man kan manipulere med videoen, som fx denne. Og hvad kan man så bruge det til - forestil dig fx at kameraet er på skolebiblioteket, forbundet til en fladskærm. Eleverne kan nu se sig selv - som krokodille og andet - og du kan hurtigt optage en video, lægge den på skoleintra eller youtube og dele den. Det er ligesom fakta - det tager 5 minutter - hvis der ikke er kø:-)

Etiketter:

Nyttig sæl-viden


Hvordan ved man egentlig hvilke - og hvor mange - fisk, en sæl spiser?
Se: det spørgsmål har givet forskerne mareridt i århundreder MEN nu er løsningen der! Det handler dybest set om sæl-afføring. Man tager ud på en sælbanke og finder noget der er friskt! - derefter tager man hjem i laboratoriet og gennemsøger det for såkaldte "kraniekugler". Disse kugler findes i alle fisks kranier, hvor de hjælper fisken med at holde balancen i vandet og ikke to fisk har samme kugler. Kuglerne ryger ufordøjet gennem systemet. En simpel optællig vil derfor vise hvor mange - og hvilke fisk sælen har spist det sidste døgn.
Så kan man så spørge sig selv: hvordan har man fundet ud af hvordan man finder ud af det?

Etiketter:

tirsdag den 9. oktober 2007

Endnu en kursusdag

Endnu en begivenhedsrig dag :-) Der var travlt overalt med at afprøve mulighederne i en weblog og der er sket meget siden i går på de forskellige blogs.

Nogle har knoklet løs med finde og redigere billeder til bloggene. Helle har f.eks. lagt et billede i en af sine sideelementer og benyttet lejligheden til at stille et tankevækkende spørgsmål "Hvornår udgår bøgerne fra biblioteket????" Kirsten Drotner med flere har netop udgivet rapporten "Børnebiblioteket som læringsrum - kultur, kommunikation og transformation" og den er i relation til Helles spørgsmål interessant læsning.

Men det er ikke kun Helle, der har eksperimenteret med billeder. Jeg tror for eksempel, at Inge Marie er blevet dybt fascineret af de mange spændende billeder, det er muligt at finde på flickr. Hendes blog har i hvert fald adskillige eksempler på f.eks. mosaikker. De kan generes med flickr-billeder, egne eller andres, via flicktoys - mosaik en mulighed som Inge Marie også fik prøvet af. Det er blot en af de mange ting, man kan med sine fotos fra flickr. Solveig lavede f.eks. et slideshow med nogle sine billeder. Kim har også været på fotojagt og har fundet et utroligt tankevækkende billede. Det er ikke blot smukt, men også en fantastisk måde at vise en følelse på!

Karin er gået en anden vej, hun har ikke været på fotojagt på flickr, men har fundet sine egne fotos frem og har lagt dem i sin blog. Det har Kit også gjort, men det er fotos af egne akvareller - en online udstilling af egne værker. Judith har foruden fotojagten også været ude og google, hendes blog er i dag vokset med en række interessante informationer om Astrid Lindgren. Steen havde i dag medbragt en ny telefon, det var vist seks hjemmebagte kringler den havde kostet ;-)) Telefonen kan optage både lyd og video og det er lige så let at tilslutte den til pc-eren som et usb-stik. Steen har lagt et videoklip optaget med telefonen fra dagens kursus på YouTube. Klippet har han derefter lagt (embeded) i sin blog. Viggo har også afprøvet muligheden for at embede en video til sin blog.

Etiketter: ,

Lav et slideshow

Jeg har forsøgt mig med at lave et slideshow ud fra min powerpoint præsentation, som vi lavede til portepolioen.
Først gemmer man alle sine billeder som almindelig JPG-filer, de kan evt. beskæres i Flickr, som Hanne viste os tidligere på dagen.
Dernæst går man ind på bighugelabs og vælger "Slideshow", og så er det faktisk ganske ligetil blot at følge anvisningerne og tilsidst udgive det i et nyt indlæg i sin blog.
God fornøjelse :-)

Etiketter: ,

Videoer fra youtube

Når man skal lægge en videosekvens ind fra Youtube, kan man godt kopiere URL'en, men hvis embedding er tilladt er det meget nemmere. Kopiér det, der står i rammen under embed og sæt det ind i bloggen under et nyt indlæg med en overskrift. Gem indlægget og så vil videosekvensen kunne afspilles direkte fra bloggen uden at man kommer væk fra bloggen.

Etiketter:

Alle mulige herlige gratis hjælpeprogrammer

På denne side kan du finde links til en hel masse gratisprogrammer der kan alt inden for lyd, medier, billeder osv...

Etiketter:

Når du laver links til hjemmesider, kan du give linket et navn i stedet for at skrive hele hjemmesideadressen.
f.eks Emil fra Lønneberg
http://www.youtube.com/watch?v=Ef3GhVJVZCg (denne adresse er skjult og kommer ikke med på din blog)

Etiketter:

EMU

Jeg "faldt" over en side på EMU som nok må siges at være højaktuel!

Etiketter: ,

Billeder fra flickr


Tue Oct 9 08:30:31 2007
Originally uploaded by kitstistrup
Fra flickr kan man poste billeder direkte til bloggen:
- opret konto hos www.flickr.com (dvs. yahoo konto)
- gå ind i You / You Acount / Extending Flikr
- tilknyt din blog

Find derefter dit billede, klik på det og vælg post til blog (et lille ikon over billedet)

Etiketter: ,

mandag den 8. oktober 2007

Første kursusdag

Vi har i dag bevæget fra os fra et metaperspektiv til det nære. Med andre ord: Hvorfor overhovedet interessere sig for web 2.0 / social software? Og hvordan gør man så lige?

Hvorfor overhovedet interessere sig for web 2.0 / social software?
Vi har drøftet den refereceramme for nøglekompetencer som en arbejdsgruppen under EU Kommisionen har udarbejdet over de færdigheder, der er nødvendige for, at en EU-borger kan leve og arbejde i informationssamfundet. De taler om 8 nøglekompetencer for livslang læring:
1. Kommunikativ kompetence i modersmålet
2. Kommunikativ kompetence i fremmedsprog
3. Matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence
4. Digital kompetence
5. Læringskompetence
6. Interpersonelle, interkulturelle og sociale kompetencer og medborgerkompetence
7. Iværksætterånd
8. Kulturel udtryksevne

Min påstand er, at de online teknologier der stilles til rådighed af diverse tjenster indenfor web 2.0 teknologierne udfordrer den enkelte indenfor en række centrale begreber: kritisk tænkning, kreativitet, initiativ, problemløsning, risikovurdering, beslutningstagning og konstruktiv håndtering af følelser. Samtidigt rummer de rige muligheder for at tilegne sig forståelse af og viden om den bredde vifte af områder, der findes for at anvende ikt i dagligdagen (privat, i samfundslivet og arbejdslivet) og for at deltage i både kulturelle, sociale og/eller i erhvervsmæssige fællesskaber. Viden, færdigheder og holdninger som vægtes indenfor den Digitale kompetence og som igen afspejler sig i nationale love som vores folkeskolelov med dens trin- og slutmål.

Men kan folkeskolen honoere de krav, der stilles fra samfundets side? Eller ender vi op med et A og B hold, hvor der er tale om "digitale analfabeter" som Politikken udtrykte det i går søndag på søndagavisens forside. Kræver det, at vores opfattelser af læring og undervisning revurderes?

Hvordan gør man så?
Vi har bestemt, at vi vil undersøge og ekseperimentere med blogs, flikr, delicious, bloglines m.fl. - og vi vil i denne fælles blog skrive om, diskutere og komme med forslag til hvad, hvor, hvornår og hvorfor vi skal / kan integrerer ikt i undervisningen. Og jeg er sikker på, at de andre har mange kommentarer til, hvordan det føles at blive kastet ud i arbejdet med at oprette en blog :-)

Etiketter:

Wiki om medier i undervisningen

En wiki om brugen af medier i undervisningen, med undervisningseksempler i engelsk, samfundsfag, matematik og n/t. Klik på overskriften.

Etiketter: ,

9 skolebibliotekarer

Vi er en 9 skolebibliotekarer fra forskellige skoler i det sønderjyske. Vi har præsenteret os med billede og navn under vores profiler, men sådan ser vi ud i et frøperskeptiv :-)

Etiketter: