45ting

45ting er inspireret af 23ting. Bloggen er en metablog for eksperimenter med og reflektioner over web 2.0 i en række efteruddannelseskurser v. Hanne Søgaard på University College Syddanmark (UC Syd):
- Skolebib.udd. (ugerne 37-44, 2009)
- Dansk it (uge 10 2009)
- Praktisk mediearbejde for skolebibliotekarer (uge 41 2008 og uge 41 2007), hvor kursisterne også oprettede egne blogs - du finder et link til disse under deltagere 08 og 07

tirsdag den 9. oktober 2007

Endnu en kursusdag

Endnu en begivenhedsrig dag :-) Der var travlt overalt med at afprøve mulighederne i en weblog og der er sket meget siden i går på de forskellige blogs.

Nogle har knoklet løs med finde og redigere billeder til bloggene. Helle har f.eks. lagt et billede i en af sine sideelementer og benyttet lejligheden til at stille et tankevækkende spørgsmål "Hvornår udgår bøgerne fra biblioteket????" Kirsten Drotner med flere har netop udgivet rapporten "Børnebiblioteket som læringsrum - kultur, kommunikation og transformation" og den er i relation til Helles spørgsmål interessant læsning.

Men det er ikke kun Helle, der har eksperimenteret med billeder. Jeg tror for eksempel, at Inge Marie er blevet dybt fascineret af de mange spændende billeder, det er muligt at finde på flickr. Hendes blog har i hvert fald adskillige eksempler på f.eks. mosaikker. De kan generes med flickr-billeder, egne eller andres, via flicktoys - mosaik en mulighed som Inge Marie også fik prøvet af. Det er blot en af de mange ting, man kan med sine fotos fra flickr. Solveig lavede f.eks. et slideshow med nogle sine billeder. Kim har også været på fotojagt og har fundet et utroligt tankevækkende billede. Det er ikke blot smukt, men også en fantastisk måde at vise en følelse på!

Karin er gået en anden vej, hun har ikke været på fotojagt på flickr, men har fundet sine egne fotos frem og har lagt dem i sin blog. Det har Kit også gjort, men det er fotos af egne akvareller - en online udstilling af egne værker. Judith har foruden fotojagten også været ude og google, hendes blog er i dag vokset med en række interessante informationer om Astrid Lindgren. Steen havde i dag medbragt en ny telefon, det var vist seks hjemmebagte kringler den havde kostet ;-)) Telefonen kan optage både lyd og video og det er lige så let at tilslutte den til pc-eren som et usb-stik. Steen har lagt et videoklip optaget med telefonen fra dagens kursus på YouTube. Klippet har han derefter lagt (embeded) i sin blog. Viggo har også afprøvet muligheden for at embede en video til sin blog.

Etiketter: ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start