45ting

45ting er inspireret af 23ting. Bloggen er en metablog for eksperimenter med og reflektioner over web 2.0 i en række efteruddannelseskurser v. Hanne Søgaard på University College Syddanmark (UC Syd):
- Skolebib.udd. (ugerne 37-44, 2009)
- Dansk it (uge 10 2009)
- Praktisk mediearbejde for skolebibliotekarer (uge 41 2008 og uge 41 2007), hvor kursisterne også oprettede egne blogs - du finder et link til disse under deltagere 08 og 07

lørdag den 4. oktober 2008

Projektuge 2008

Da vi (jeg og kommende skolebibliotekarer) sidste år startede på denne blog om web 2.0 i forbindelse med en uges praktisk mediearbejde, besluttede vi, at bloggen skulle gå i arv til de næste studerende. Tiden er nu kommet!

Bloggens formål er stadig at:
- samle viden om og erfaringer med brugen af web 2.0 specielt med henblik på skolebibliotekarens arbejde
- opbygge et netværk af skolebibliotekarer, der videndeler (de tidligere deltageres profiler og blogs ses i venstre side).

Grundet erfaringerne fra sidste år, som bl.a. viste, hvor svært det kan være at gå online og arbejde i det offentlige rum, arbejde med søgbare tags osv. vil jeg denne gang som en opstart lægge et indlæg ud, som skal kommenteres. Desuden vil jeg lade opgaven at skrive en kort log om dagens intro gå på skrift. De andre studerende bidrager med erfaringer fra dagens arbejde evt. i form af link til egen blog i selvstændige indlæg eller som kommentarer til logbogen.

Al undervisningsmateriale til ugens forløb er lagt på University College Syd´s e-læringsplaform (Blackboard).

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start